Antimobbestrategi

Trivsel er en vigtig forudsætning for læring og for at udvikle sig både personligt og socialt. Mobning og mistrivsel kan være med til at forhindre denne udvikling.

Trivsel er et komplekst fænomen, og der er mange veje til at skabe trivsel. Elevernes trivsel i skolen er vigtig – et fundament der hele tiden skal skabes i sammenhæng med en række sociale og faglige processer. Trivsel skaber bedre forudsætninger for, at eleven udvikler sig socialt, personligt og fagligt, ligesom faglig læring og progression skaber trivsel.

Trivsel er mere end den enkelte elevs trivsel. Trivsel omfatter også sociale relationer, kulturelle normer og værdier samt oplevelsen af tryghed, fællesskab, positioner og identiteter i skolen. Elevens trivsel fungerer altså i sammenhæng med hele skolens kultur.

Som en del af antimobbestrategien forventes det, at alle, der har tilknytning til Vestervangsskolen som elev, forældre eller ansat, medvirker til at skabe en positiv samt konstruktiv hverdag på skolen. De almindelige regler og normer for god opførsel gælder på hele skolen, og det forventes, at man behandler sine medmennesker og omgivelser med respekt og forståelse.

Elever, forældre og ansatte på Vestervangsskolen er alle forpligtet på at tage ansvar og bidrage aktivt til opfyldelse af antimobbestrategien.

Skolen accepterer således ikke mobning og lignende så som chikane eller anden form for diskrimination.

Vestervangsskolens målsætning er at skabe et læringsmiljø, der vægter både faglighed og trivsel, hvor der arbejdes aktivt med at skabe en trivselskultur, som forebygger og minimerer antallet af børn, der udsættes for mobning.

Trivsel

Ved trivsel forstår vi, at den enkelte elev indgår som en naturlig del af fællesskabet. Vi ser trivsel som evnen til at kunne skabe og udvikle relationer og venskaber; at have lyst og vilje til at udforske livet, at man har det godt med sig selv og sine omgivelser, samt at ens fysiske formåen skaber muligheder og ikke begrænsninger. Trivsel drejer sig om, at den enkelte elev bliver hørt og set, har viljen til at hjælpe andre, har modet til for at sige fra, at der bliver stillet krav, den enkelte kan håndtere, og at den enkelte elev bliver talt ordentligt til.

Drilleri

Drilleri er ofte spontant og / eller tilfældigt. Alle oplever drilleri, og alle prøver også at drille. På den måde er drilleri ikke usundt, når bare drilleriet ikke er konstant. Formålet med drilleri er først og fremmest at opnå kontakt. Det kan være for at skabe en morsom situation. Men det kan også være at tirre den anden til at "komme på banen", at markere en uenighed eller for at opnå en reaktion og relation med den anden person. Der er gensidighed i drilleri – der kan drilles tilbage. For nogle børn betyder drilleri ikke så meget, mens andre bliver meget kede af det.

Konflikt

Konflikter opstår, når en uenighed er så stor, at det skaber en anspændt situation og relation mellem to eller flere parter. Alle oplever konflikter, og alle oplever at være en del af store og små konflikter. På den måde er konflikter en helt naturlig del af livet, når man er sammen med andre mennesker.

Mobning

Ved mobning forstår vi en gentaget, systematisk forfølgelse, forulempelse eller eksklusion af en eller flere personer i sociale sammenhænge, hvor disse personer er tvunget til at opholde sig. En person bliver mobbet, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra én eller flere andre personer.

Mobning handler derfor om en bestemt adfærd, som kan skabe en utryg kultur blandt større eller mindre grupper. Mobning forudsætter i den sammenhæng mere end blot et offer og en mobber, nemlig tilskuere og/eller medløbere, som mere eller mindre bevidst accepterer udstødelsen eller nedværdigelsen af et eller flere af gruppens medlemmer. Mobning er således et gruppefænomen, som ikke udelukkende kan hægtes op på enkeltindivider.

Mobning kan være en måde at skabe et fællesskab på, når det ikke lykkes at samles i fællesskaber i positive relationer.

Udstødelseshandlinger i forbindelse med mobning har ofte en systematik, der f.eks. kan komme til udtryk ved, at det er den/de samme personer, der er offer for handlingerne, hvilket kan føre til en stærk følelse af eksklusion og nedgørelse.

Mobning kan være direkte og forfølgende eller indirekte og udelukkende. Mobning forudsætter derudover en kultur, hvor det er blevet socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Opmærksomhedspunkter på mobning:

• Når drilleri ikke længere er for sjov.
• Når konflikter ikke længere kan løses.
• Når udstødelseshandlinger bliver systematiske.
• Når fællesskaberne er præget af utryghed.
• Når fællesskaberne har lav tolerancetærskel.
• Når fællesskabet mangler empati.
• Når fællesskabet er præget af magtubalance.
• Når fællesskabet er præget af ensomhed.

Digital mobning

Digital mobning dækker over krænkende, nedværdigende og ekskluderende handlinger, som børn og unge udsættes for, eksempelvis via sms eller på sociale medier, hvor de interagerer med andre børn og unge, og hvor handlingerne systematisk er rettet mod én eller flere personer. Digital mobning omfatter al it-båren mobning, uanset fremgangsmåden, forum eller mobile enhed.

Opmærksomhedspunkter på digital mobning:

• Den digitale mobning underbygger ofte den traditionelle mobning.
• Kan foregå døgnet rundt.
• Billeder og beskeder kan ses af rigtig mange.
• Anonymitet, hvem er afsender?
• Lukkede grupper som er usynlige for andre.
• Envejskommunikation, da kropssproget mangler.
• Mobningen er global, men rammer lokalt.

Hvad gør vi for at fremme en trivselskultur og forebygge mobning/digital mobning på skolen?

Ledelse

Overordnet set skal ledelsen sikre, at der kontinuerligt arbejdes med at skabe en trivselskultur med udgangspunkt i den respektive elevgruppe. Udgangspunktet er, at arbejdet hermed er en dynamisk proces.

En essentiel del af det forebyggende arbejde er:

• At sikre at der opsættes rammer for systematisk arbejde med den nationale trivselsmåling.
• At sikre der arbejdes med principper og retningslinjer med personale, skolebestyrelse og elever, der understøtter skolens værdigrundlag.
• At sikre en løbende dialog omkring den digitale mobning og udvikling inden for dette felt.
• Deltagelse på møder med nye elever og forældre, hvor forventninger til forældre og samarbejde italesættes samt evt. deltagelse på forældremøder efter behov.
• Italesættelse af den gode tone og omgangsformer for såvel voksen-voksen, børn-voksen og børn-børn relationen.
• At skabe rammer der bakker op omkring personalets arbejde med en trivselskultur.
• At appellere til dialog omkring udfordringer og usikkerheder. Ris skal afleveres på skolen – det er her vi kan handle på og arbejde med det.
• At der er fokus på aktiviteter og traditioner, som er trivselsfremmende.

Personale

Overordnet set arbejdes der kontinuerligt med at skabe en trivselskultur med udgangspunkt i den respektive elevgruppe. Arbejdet er en dynamisk proces med mange indholdselementer.

En essentiel del af det forebyggende arbejde, som alle er forpligtet på er:

• Alle klasser i indskolingen arbejder med materialet "Fri for mobberi".
• Alle klasser på mellemtrinnet og i udskolingen arbejder med materialet ”trivnu.dk” og andre relevante platforme.
• Der etableres klasseregler og normer i alle klasse ved skoleårets start. Disse drøftes og revideres løbende i samarbejde med eleverne.
• Klassens trivsel og udvikling er et fast punkt på forældremøderne.
• Der afholdes klassemøder/trivselssamtaler i alle klasser – mindst én gang om måneden.
• Retningslinjer for brug af mobiltelefoner på skolen (læs om det her).
• Legepatrulje.
• Venskabsklasser.
• Klassetrivsel.dk.
• Brug af AKT (adfærd, kontakt og trivsel), social pejling, LKT (læring, kontakt og trivsel) og SSP.

Elever

Overordnet set arbejdes der løbende med eleverne ift. at skabe en god klassekultur med plads til alle. Elevernes fokus er:

• Vi har aftaler og regler i klassen om, hvordan vi skal være gode klassekammerater.
• Vi fortæller til en voksen, hvis vi oplever at nogen bliver drillet eller mobbet.
• Vi arbejder med mobning og digital mobning, sprog mv. i undervisningen.

Forældre

Overordnet set forventes det, at forældre er positive rollemodeller for deres børn. Forældrene er forpligtet på:

• At klassens forældre får etableret et kontaktforældreråd – se skolens folder herom.
• At alle piger og/eller drenge inviteres til arrangementer.
• At anerkende alle, udvise respekt for andre mennesker og deres forskellige kulturer, at man omtaler børn/forældre, medarbejdere ordentligt og med respekt samt at man som forældre er loyal over for skolen, og de regler der er vedtaget.
• At man ikke kun ser tingene fra sit eget barns perspektiv. Tal om tingene. Giv barnet andre vinkler på egen forestilling.
• At man som forældre har øje på/for, at ens barn leger bredt i klassen og ikke altid med de samme. At børn hjælpes til at udforske nye relationer. Det er et fælles ansvar, at ingen bliver mobbet.
• At henvende sig til skolen ved mistrivsel og/eller mistanke om mobning.
• At tage tydelig afstand fra mobning. Tale med vores børn – også om, at det er ok, at vi ikke alle er ens. At vi er forskellige, er helt ok.
• At tage forældreansvar for at lære børnene om f.eks. etik på nettet og de sociale medier.
• At skabe et tillidsfuldt indbyrdes fællesskab, hvor der er plads til åbenhed. Åbenhed øger mulighederne for forståelse for, hvorfor et barn reagere som det gør f.eks. i forbindelse med skilsmisse, sygdom i familien, udfordringer, diagnoser mv.

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning?

Ledelse

Ledelsen skal overordnet set sikre, at der gribes ind, hvis mobning er en realitet.

Dette vil altid ske i et tæt samarbejde mellem skole og hjem og med opbakning til de professionelles arbejde i og omkring elevgruppen, det enkelte barn samt i samarbejde med hjemmet.

Se ligeledes handlings-/sanktionskæden under "Personale og ledelse" nedenfor.

Personale og ledelse

Udredning af situationen

Lærer og pædagog har lavet observationer omkring mulig mobning eller forældre/barnet/kammerater har informeret omkring mulig mobning.

"Stop Ulykken"

Markering af, at mobberen eller mobberne ikke kan være en del af fællesskabet her og nu.

Adskil parterne ved brug af f.eks.:

• Gå uden for klassen
• Direkte konfrontation over for mobberen
• Pause i undervisning
• Klassesamtale
• Inddragelse af kontoret.

Samtale med de involverede parter

Lærer/pædagog tager en samtale med de involverede parter. Begge parter får mulighed for at ytre deres side af sagen. Lærer/pædagog styrer samtalen og fungerer som mægler og stiller spørgsmål (konkluderer ikke, definerer ikke).

I forlængelse af samtalen kontakter lærer/pædagog de involverede børns forældre. Børnene informeres om, at forældrene bliver orienteret. Orienteringen kan ske mundtligt eller skriftligt. I orienteringen fremgår det tydeligt, at skolen har en forventning om, at forældrene følger op på sagen og giver skolen tilbagemelding herpå.

Skrive/ringe hjem

Se ovenstående.

Hvis mobningen ikke ophører, efter man som lærer/pædagog har haft en alvorlig samtale med barnet og kontakt til hjemmet, indkaldes forældrene til et møde på skolen.

Forældre og elev indkaldes til møde

Forud for denne sanktion har teamet afklaret, om forældrene til både offer og mobber skal deltage i et møde - om det skal være et individuelt møde, eller om det skal være et dialogmøde mellem begge parter.

Barnet deltager i dette møde.

Ligeledes skal det afklares, om der skal være deltagelse af ledelse, AKT-vejledere, SSP, mv.

Inden dette møde har der været både skriftlig og telefonisk kontakt med hjemmet.

På mødet udarbejdes handleplan for det videre forløb og evt. konsekvenser. Der laves forpligtende aftaler mellem elev, forældre og skole.

Forældrene henter eleven

Eskalerer situationen eller brydes indgåede aftaler, så mobningen dermed ikke stopper, ringes forældre op og bliver bedt om at hente deres barn på kontoret.

Forældre og barn vil i samme stund blive indkaldt til samtale, hvor ledelsen deltager. Beslutningen om hvorvidt en elev skal ringes/sendes hjem tages altid af en leder i samråd med lærer/pædagog-teamet.

I det tilfælde hvor vold, skade eller hærværk er involveret, indkaldes forældrene øjeblikkeligt og bliver bedt om at tage eleven med hjem.

Der kan indgås nye aftaler, hvor mobberen blandt andet kan tilbydes AKT-samtaler på skolen eller "praktikophold i anden klasse".

Forældre kan til enhver tid - uafhængigt af hvor vi er i sanktionsrækkefølgen - blive bedt om at hente deres barn på skolen. Det kan f.eks. være, hvis barnet har forårsaget fysisk skade på et andet barn, eller at den psykiske mobning har været af så grov karakter, at det pågældende barn ikke kan være på skolen mere denne dag.

Tilbud om AKT, praktikophold mv.

Hvis samtaler med AKT, praktikophold i anden klasse ikke ændrer adfærden hos mobberen, kan PPR inddrages i form af observation i klassen, tavlemøde med fremskudt rådgiver mv.

Inddragelse af PPR

Hvis inddragelse af PPR ikke ændrer adfærden, foranstaltes tidsbegrænset bortvisning f.eks. en uge.

Tidsafgrænset bortvisning

Ved længere tids mobning uden nogen forbedring har ledelsen sanktionsretten til at bortvise tidsafgrænset.

Hvis den tidsbegrænsede bortvisning ikke er tilstrækkelig, træder permanent bortvisning i kraft.

Permanent bortvisning

Alt er prøvet.

Permanent bortvisning er en sidste udvej/sidste sanktion ift. en adfærd, som har været grov, og hvor adfærden ikke ændrer sig. Det skal være trygt og udviklende for alle at gå på Vestervangsskolen. Vi accepterer ikke al adfærd.

Jf. folkeskolens bestemmelser

Elever

Hvis mobning er en realitet, og det skal stoppes, er det vigtigt at:

• Vi ikke skriver tilbage til en person/blokerer personen, hvis vi bliver drillet
• Vi viser det til lærerne, hvis vi oplever, at der er problemer i en gruppe f.eks. snapchat.
• Vi går hen og hjælper personer, der er udsat.
• Vi henter hjælp ved en voksen.

Forældre

Forældre er forpligtet på:

• At tage kontakt til lærerne.
• At tage kontakt til de involverede parter, når mobning er en realitet.
• At tale med og involvere eget barn.
• At tage ansvar for "andres børn", hvis vi hører om mobning. Mange gange går det enkelte barn med det i lang tid, inden forældrene "opdager det". Bedst at tage det i opløbet.
• At tale med de involverede. Saml børnene, der har mobbet, og er blevet mobbet.

Hvad gør vi for at fremme en trivselskultur og forebygge mobning på skolen?

Ledelse

Ledelsens ansvar er overordnet at sikre, at der sker en opfølgning på de indgåede aftaler og processen med at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet, så elevernes handlemønstre kan ændres.

Dette sker blandt andet ved:

• Opfølgning med de implicerede parter samt team løbende og senest to måneder efter.

• At ledelsen står til rådighed for de implicerede parter i form af sparring, handlemuligheder mv.

Personale

Overordnet set tages der udgangspunkt i at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet. Elevernes handlemønstre skal ændres. Redskaber hertil hentes blandt andet i den forebyggende del. Nedenstående elementer kan også tages i brug:

• Fri for mobberi.
• Klassemøder.
• Oplysninger om elevtelefonen.

Elever

Eleverne samarbejder med forældre og personale om, at genoprette tillid og ændre handlemønstre mv.

Forældre

Overordnet set tages der udgangspunkt i at genoprette tillid og tryghed i klassefællesskabet. Elevernes handlemønstre skal ændres. Forældrene er i den sammenhæng forpligtet på:

• At (gen)opbygge trygge og tolerante fællesskaber med plads til alle, hvor forældrene får foran, for at vise vejen frem.
• "Bed" barnet om at rette henvendelse til det barn, "der mobbes", sige undskyld/føle et ansvar for relationer børn imellem.
• At planlægge og afvikle aktiviteter i klassen der styrker sammenhold, samarbejde og tolerance.
• At der er åbenhed omkring situation og det, der har været svært. Dialog med både børn og forældre om det der sker.
• Snakke om, hvilket sprog vi bruger, når vi taler sammen.

Læs om, hvordan du samarbejder med skolen om f.eks. trivsel, mobning og specialundervisning, og hvilke klagemuligheder du har, hvis du ikke er tilfreds med skolens afgørelse.