Praktikniveau 2

Kompetencemål og hvordan vi arbejder med dem på praktikniveau 2.

Didaktik

Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, herunder læringsmålstyret undervisning.

Kompetencemål

Den studerende kan i samarbejde med kolleger begrundet målsætte, plan lægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning.

Vidensmål

Den studerende har viden om:

  1. Undervisningsmetoder, principper for undervisningsdifferentiering, læremidler og it
  2. Formative og summative evalueringsmetoder samt test
  3. Observations-, dataindsamlings- og dokumentationsmetoder

Færdighedsmål

Den studerende kan:

  1. planlægge, gennemføre og evaluere et differentieret undervisningsforløb i samarbejde med medstuderende med anvendelse af en variation af metoder, herunder anvendelsesorienterede undervisningsformer og bevægelse i undervisning.
  2. evaluere undervisningsforløb og elevers læringsudbytte.
  3. observere egen praksis og den enkelte elevs læring med henblik på udvikling af undervisningen.

Hvordan arbejdes der med målene?

Videns- og færdighedsmål 1

Praktiklærerne udvælges ud fra, om de har linjefag i de studerendes undervisningsfag, passende erfaring og om de har lyst til at påtage sig opgaven med at lære fra sig om lærergerningen. Praktiklæreren tager udgangspunkt i sin egen daglig praksis og støtter den studerende i tilrettelæggelsen af en undervisning, som tilgodeser alle elever læringsudbytte og arbejdsro.

Vi forventer at den studerende, i et samarbejde med praktiklæreren, forbereder, gennemfør og evaluer et undervisningsforløb.

Krav til den studerende: De studerende aftaler individuelt med praktiklæreren, hvad denne ønsker at modtage af planlægningsplaner osv. for at kunne vejlede og støtte den studerende.

Videns- og færdighedsmål 2

Praktiklærer:Praktiklæreren vejleder den studerende i brug af egnede evalueringsformer i forhold til undervisningen og elevgruppen.

Krav til den studerende:Det forventes at den studerende evaluerer sin undervisning, og efterfølgende reflekterer og redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen.

Videns- og færdighedsmål 3

Praktiklærer:Er til stede i den studerendes undervisningen og foretager løbende observationer af de studerendes undervisning. Observationerne danner grundlag for de studerendes vejledning med praktiklæreren, hvor der vil være mulighed for justeringer af undervisningen.

Studerende:Det forventes at de studerende selv laver observationer af deres undervisning med henblik på at bruge disse i udviklingen af undervisningen.

Klasseledelse

Klasseledelse omhandler organisering af elevernes faglige og sociale læringsmiljø.

Kompetencemål

Den studerende kan lede undervisning samt etablere og udvikle klare og positive rammer for elevernes læring, og klassens sociale fællesskab.

Vidensmål

Klasseledelse, læringsmiljø og klassens sociale relationer

Færdighedsmål

Udvikle tydelige rammer for læring og klassens sociale liv i samarbejde med eleverne

Hvordan arbejdes der med målene?

Praktiklæreren tager udgangspunkt i sin egen daglig praksis og støtter den studerende i, hvordan undervisningen organiseres og rammesættes i den pågældende klasse. De studerende støttes i planlægningen af en differentieret og varieret undervisning, som tilgodeser alle elevers læringsudbytte og arbejdsro.

Krav til studerende: De studerende aftaler individuelt med praktiklæreren, hvad denne ønsker at modtage af planlægningsplaner osv. for at kunne vejlede og støtte den studerende.

Relationsarbejde

Relationsarbejde omhandler kontakt og relationer til elever, kolleger, forældre og skolens ressourcepersoner.

Kompetencemål

Den studerende kan varetage det positive samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner og reflektere over relationers betydning i forhold til undervisning samt elevernes læring og trivsel i skolen.

Vidensmål

Den studerende har viden om:

  1. Kommunikation, involverende læringsmiljøer, motivation og trivsel
  2. Professionel kommunikation - mundtligt og digitalt

Færdighedsmål

Den studerende kan:

  1. samarbejde dialogisk med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse.
  2. kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb.

Hvordan arbejdes der med målene?

Videns- og færdighedsmål 1

Praktiklærer: Med udgangspunkt i egne praksis og erfaring, samt gennem den observerede undervisning vejleder praktiklæreren i hvordan den studerende kan styrke og forbedre sine kommunikative kompetencer, samt styrke relationen til eleverne.

Krav til den studerende: Det forventes, at den studerende behandler alle elever ligeværdigt og respektfuldt.

Videns- og færdighedsmål 2

Praktiklærer: Giver i det omfang det er muligt den studerende mulighed for at deltage i kontakt til forældrene.

Krav til studerende: De studerende aftaler individuelt med praktiklæreren, hvordan denne ønsker de studerende informere forældrene om deres ophold.